Dagsgebyret træder i kraft 1. januar 2019

I Danmark er der cirka 50.000 køretøjer, som ikke har den lovpligtige ansvarsforsikring på deres køretøj. Udgifterne til skader forvoldt af køretøjer uden forsikring løber årligt op i 70 mio kroner. Dette beløb betales i sidste ende af dem der har en forsikring. Derfor er det vedtaget ved lov, at dem der er registreret som bruger eller ejer af en bil, motorcykel eller knallert uden ansvarsforsikring fra og med 1. januar 2019 vil blive opkrævet et dagsgebyr på 250 kroner. Hvis du vil undgå at blive opkrævet et gebyr, så skal du enten afmelde dit køretøj eller få tegnet en ansvarsforsikring. Gebyret vil blive opkrævet for hver dag køretøjet ikke er forsikret.

Opkrævning af dagsgebyret

Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM) er en garantifond, der udbetaler erstatning til dem der er blevet skadet af et uforsikret køretøj. Det er derfor også dem der vil stå for opkrævning af dagsgebyret, som træder i kraft fra d. 1. januar 2019.

Klik her for at læse mere om dagsgebyret

Se om dit køretøj er ansvarsforsikret i motorregisteret

Learn More